En (næsten) helt normal fredag i Hunni
Ingen Black Friday – men heller ikke en helt normal fredag.
I Hunni holder vi ikke Black Friday. Vi konkurrerer ikke om at være billigst, men om at have det bedste og mest unikke udvalg. Hos os finder du produkter af høj kvalitet året rundt – og det gælder også varerne i vores outlet.
Vi forstår godt, at julen kan være en dyr tid, og at mange gerne vil spare lidt på gaver og udstyr. Men vi er en lille butik – ikke en mængdeforretning, der skal sælge så meget som muligt på én dag. Derfor kommer der ingen vanvidstilbud, der lokker dig til at købe noget, du (måske) slet ikke har brug for.
Så… hvis du vil spare penge på Black Friday, skal du ikke købe noget hos os (sagt med et glimt i øjet).
Hvad sker der så på Black Friday i Hunni?
Vi er som altid klar i butikken, på telefon og på Instagram til at hjælpe dig med at finde det helt rigtige til din hund. Og så giver vi en gratis kop kaffe (og selvfølgelig godbidder til din hund, som altid) i butikken på Christianshavn.
Hos os er det helt okay at tænke sig om – du behøver ikke slå til lige præcis på Black Friday.
Har du spørgsmål?
Vi svarer oftest hurtigst på Instagram og telefon i åbningstiden, men du kan altid fange os her:
- Instagram: @hunnishopdk
- Mail: hej@hunnishop.dk
- Telefon: +45 30 15 35 40