Hvad er det bedste hundefoder?
Det er et spørgsmål, vi får rigtig ofte – og det korte svar er, at der ikke findes ét hundefoder, der er det bedste for alle hunde.
Alle hunde er forskellige, og behovene kan variere afhængigt af alder, aktivitetsniveau, størrelse, fordøjelse og præferencer.
Din hund kan måske leve fint på mange forskellige typer foder, men kvaliteten og sammensætningen har stor betydning for, hvor godt den trives – både nu og på længere sigt.
Her er to ting, vi altid anbefaler at kigge efter, når du vælger hundefoder:
Læs ingredienslisten
Vend pakken om og kig på ingredienserne.
Ingredienslisten skal være gennemsigtig og til at forstå. Du skal kunne se:
• Hvilke dyr foderet er lavet af
• Hvilke ingredienser der indgår
• Hvad der udgør størstedelen af foderet
Husk at ingrediensen, der står først på listen, normalt er den, der er mest af.
Kig på kvaliteten af råvarerne
Uanset om du vælger tørfoder, BARF eller frisk hundefoder, spiller råvarernes kvalitet en stor rolle.
Det kan være svært at vurdere som hundeejer, men kvaliteten påvirker både smag, fordøjelse og hvor godt hunden kan optage næringsstofferne.
Det tørfoder vi har valgt hos Hunni, er blandt andet produceret af råvarer som fritgående ænder, vildtfangede fisk, redelagte æg og græsfodrede lam. For os handler det om gennemsigtige ingredienser og høj kvalitet.
Vi har nøje udvalgt forskellige typer hundefoder, som vi oplever fungerer rigtig godt til mange hunde.
Tørfoder
Tørfoder er den mest populære type hundefoder og fungerer rigtig godt til mange hunde. Det er praktisk i hverdagen og nemt at opbevare.
Kvaliteten af ingredienserne gør dog en stor forskel.
Der er eksempelvis forskel på, om protein kommer fra hele dyr eller mindre næringsrige biprodukter.
Jo mere tydelig og gennemsigtig ingredienslisten er, desto nemmere er det at vurdere kvaliteten.
Se vores udvalg af tørfoder her
MUSH (BARF)
BARF består af råt foder og kommer ofte som praktiske, frosne kødboller.
MUSH er sammensat som fuldfoder og indeholder de næringsstoffer, hunden har brug for i hverdagen.
Mange vælger BARF, fordi de ønsker et mere naturligt og minimalt forarbejdet alternativ.
BARF kræver plads i fryseren og lidt planlægning, men mange hunde elsker både smag og konsistens.
Se vores udvalg af barf her
Pala
Pala er et lufttørret fuldfoder lavet af naturlige ingredienser med en høj andel af kød.
Konsistensen ligger lidt mellem klassisk tørfoder og rå fodring. Det er blødere og mere smagfuldt end traditionelt tørfoder, og mange hunde oplever det som ekstra appetitligt.
Pala er minimalt forarbejdet og produceret ved skånsom lufttørring, som hjælper med at bevare både smag og næringsstoffer.
Det er især populært til kræsne hunde eller hunde, der har brug for lidt ekstra motivation ved måltiderne.
Se alt Pala her
Vådfoder
Vådfoder er et populært valg til hunde, der foretrækker mere saftig og aromatisk mad.
Den højere mængde væske og den kraftige duft gør ofte vådfoder særligt attraktivt – især for kræsne hunde eller hunde med mindre appetit.
Det kan serveres alene som fuldfoder eller bruges som topping sammen med tørfoder.
Se vores udvalg af vådfoder her
Vær ekstra opmærksom hvis:
• Ingredienslisten er meget uklar
• Du ikke kan se, hvilke animalske ingredienser foderet indeholder
• Foderet primært består af fyldstoffer
• Smagen hovedsageligt kommer fra tilsatte aromaer frem for råvarer
Det betyder ikke nødvendigvis, at foderet er dårligt – men det kan være værd at undersøge lidt nærmere.
Det vigtigste er i sidste ende ikke at finde "det bedste hundefoder", men at finde det foder, som passer bedst til netop din hund